sunde grive kanelsnegle snusfidus
Bagværk, Opskrifter, Sunde desserter

Sunde kanelsnegle med masser af snask 🐌

I skrivende stund, sidder jeg foran computeren, i mit dejlige Merino uldsæt fra Kari Traa, lune hjemmefutter i trofast selskab, med engo’ kop Thai latte og nyder stilheden. Uret er rykket en time tilbage og det er virkelig blevet efterår derude, men en smuk én af slagsen i år.

Efterår er i min bog = råhygge, i form af stearinlys og ustyrligt meget the, Thai latte og bagværk. Åååh ja i sær sidstnævnte, for jeg elsker jo søde sager, især når hyggemånederne kommer.

hygge kahlervase snusfidus

Forleden fik jeg sådan en vanvittig trang til varme kanelsnegle med en masse snask, men de er jo tilnærmelsesvis kriminelle i fordelingen af sukker, fedt og kulhydrater, spiser dem dog alligevel en sjælden gang imellem, for de er gode for sjælen( man kan bilde sig selv meget ind) og jeg er ved gud ikke mere hellig end som så.

Så snart efteråret kommer, får jeg altså en form for kanel trang 😛 Der skal kanel i ALT. Kanel i teen, i Thai latten, kakaoen og alt slags bagværk, hvor min helt store favorit, er de lune kanelsnegle. Derfor satte jeg mig for at opfinde en sund udgave af de klassiske kanelsnegle. Kan I høre det for jer ” Hej, vil du have en nybagt SUND  kanelsnegl?” lyder det ikke som sød musik? Det gør det i mine øre, og så må den gerne være ledsaget af en god kop Thai latte ( med et ekstra drys kanel naturligvis).

Mit lille bageeksperiment med at opfinde en opskrift på sunde kanelsnegle gik faktisk RIGTIG godt og kan kun anbefale jer at prøve dem. De er geniale som hurtigt morgenmåltid, som snack til madpakken, eftermiddagsnack og på farten….Mmmmmm og så den liflige dufter det giver i hele hytten når de bages, det er rigtig “Eau de hygge” :-).

sunde kanelsnegle ingredienser snusfidus

Opskrift på sunde kanelsnegle

Ingredienser til 20 stk.

Dej:

  • 25 gram gær
  • 1 dl lunken vand
  • 3 dl yoghurt naturel (eller et andet surmælksprodukt, maks 1,5 % fedt)
  • 1 spsk rapsolie, eller anden smagsneutral olie
  • 1 tsk groft salt
  • 2 tsk kardemomme
  • 1 dl Bodylab Zero Gold eller Sukrin Gold
  • 3 dl fuldkornsmel/grahamsmel
  • 1 dl havregryn
  • 4 dl hvedemel (dette kan variere, men brug indtil dejen er fast og let klisteret)opskrift sunde kanelsnegle grove snusfidus sunde kanelsnegle haand bager snusfidus

Snask/fyld:

  • 150 gram mandler eller hasselnødder (eller en blanding af disse)
  • 150 gram bløde dadler uden sten (Hvis de er tørre og hårde kan de sættes i blød et par timer, eller natten over)
  • 2 store revet æbler (Kram fra saften fra i en skål, så det ikke er alt for smattet, tilsæt mere saft når det blendes hvis nødvendigt)
  • 2 spsk Bodylab Zero Gold eller Sukrin Gold
  • Cirka ½ dl vand eller æblejuicen/saften (kommer an på hvor blød du foretrækker fyldet)
  • 1 tsk vaniljepulver (kan undlades)
  • Kanel efter smag
  • Kardemomme efter smag

Glasur:

  • 1 del Bodylab Zero Melis eller Sukrin Melis
  • 3 tsk vand ( prøv dig forsigt frem)

Rør det sammen og vupti – sukkerfri glasur.

Sådan gør du:

Opløs gæren i vandet, tilsæt alle de andre ingredienser, mel lidt efter lidt og rør det godt sammen i en røremaskine cirka 10 minutter ( kan sagtens gøres ved håndkraft) Dejen skal være lidt fugtig.

Så er det tid at dejen skal hæve i cirka 1,5 time med et viskestykker over skålen.

I mens kan du lave fyldet. Blend dadler, nødder, og de revet æbler i en foodprocessor, eller med en stavblender i cylinder, til en grov klæg masse. Tilsæt kanel og kardemomme efter smag.

Når dejen har hævet, drysses ekstra på bordet og dejen rulles ud med en kagerulle til den er ca. 1,5 cm tyk (sørg for der er mel nok så dejen ikke hænger fast, da det ellers bliver svært at rulle den til en pølse)

Fordel fyldet i et jævnt lag fra hjørne til hjørne. Undlad at komme fyld på 5 cm i den ene lang side, da der skal være lidt at hæfte med, når “pølsen” skal lukkes. Rul det til en pølse og skær stykker i cirka 4-5 centimeters tykkelse, kom dem på en bageplade og tryk dem forsigtigt flade med håndfladen.

Lad sneglene efterhæve i ca. 20 min og pensel dem med lidt mælk eller rester af æblesaften.

Bag dem ved 200 grader varmluft i cirka 15 min. til de er gyldne og dufter dejligt.

Lad dem af og kom herefter lidt af den sukkerfri glasur. Vupti, så er det bare at sætte tænderne i dine nybagte sunde kanelsnegle.

sunde kanelsnegle dej og snask snusfidusopskrift sunde kanelsnegle grove snusfidus

sunde kanelsnegle haand bager snusfidussunde kanelsnegle opskrift snusfidus

Sukker erstatningerne fra Bodylab,  som jeg bruger, kan købes HER–> under kategorien “Super Foods”

Rigtig god weekend <3

//Indeholder affiliated links, som betyder at jeg modtager et lille beløb hvis du køber gennem de links der er i indlægget//
Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply