I de godt 3 måneder vi boede i Florida, havde vi et helt klart mål. Vi ville spise på en vaskeægte Burger Joint og helst den bedste af slagsen i lokalområdet. Vi prøvede lidt forskellige steder lige i nærheden, og de var ganske gode. Men til sidst Googlede vi os frem til et sted, der hed Epik Burger, som er kåret til at være den bedste lokale burger joint i Jacksonville og havde vundet en hulens masse priser.
Og det gav rigtig god mening at de havde vundet den ene burger konkurrence efter den anden, for det var et himmelsk måltid.
Jeg fik en Burger med Blue Cheese ( blåskimmel ost) & Black Berries (solbær). Kombinationen af den røgede smag fra bøffen, den skarpe smag fra osten og den søde smag fra solbærmarmeladen var for VILD!!!!
Jeg bestemte mig for at lave en sund lowcarb udgave når jeg kom hjem og det har jeg netop gjort – og du er simpelthen nød til at smage den
Lowcarb burger med Blue Cheese & solbær marmelade – MUMS!!!
Min mand er ikke vild med Blue Cheese, Gorgonzola eller blåskimmelsost om man vil, men vi lavede et lille trick som gjorde at han også var helt solgt. Vi blandede blåskimmelosten op med lidt cremefraiche, det tager den lidt spidse smag.
Det her er uden tvivl min yndlingsburger, der er så meget smag og harmoni, at det er helt ubeskrivelig lækkert.
Da jeg spiste den fik jeg flash back til tiden i USA <3 Amerikanerne bruger enormt meget Blue cheese i deres madlavning, og jeg forstår hvorfor.
Synes ved gud at du skal prøve den her lowcarb burger med blue cheese og solbær, også selvom du normalt ikke spiser blåskimmelost.
Nå men til opskriften, her kommer den 🙂
Lowcarb burger med Blue Cheese & solbær marmelade – Opskrift
Lowcarb burgerboller – Se min opskrift på Lowcarb gulerodsboller og drys dem sesamfrø i stedet for solsikkekerner.
Blue cheese cremen
1 spsk cremefraiche
2 spsk Gorgonzola den grønne eller anden form for stærk blåskimmelost ( jeg brugte Castello Danablue køb i Rema 100)
- Bland det sammen til en lækker creme.
Fyld
- Bøf
- agurker
- tomater
- Løg
- Baby spinatblade
- Solbærsyltetøj
- hvidløgsmoynaise
- Blue cheese cremen
Sådan gør du
Bag burger bollerne og lad dem køle af. Steg bøffen, rør blue cheese cremen og snit grønsagerne.
Jeg samlede min Lowcarb burger med et tyndt lag hvidløgs mayoanaise i bunden, hernæst spinatblade, bøf, blue cheese creme, solbærmarmelade, agurker, løg og cherry tomater – VOILA!
Skriv lige en kommentar hvis du laver den, vil rigtig gerne høre hvad andre synes om denne, i mine øjne, fantastiske burger kombination.
Rigtig dejlig dag til dig <3
Sara
2 Comments
Det lyder så godt! Elsker blue cheese i burgere – sidst jeg lavede burgere med det var det med spicey bøf, hybenmarmelade og bløde løg. Det blev også en succes – ifølge gæster (:
– K
Mmmmh lyder drøn lækkert 🙂 Det vil jeg da også prøve