lchf-hindbaer-mousse
LCHF, Morgenmad & brunch, Opskrifter, Sunde desserter

Dessert til morgenmad, ja hvorfor ik?

LCHF Hindbær mousse med

choko-lakrids & mandler

Jeg elsker min morgenmad, den giver mig en god start. Jeg elsker især den slags morgenmad, der mest af alt minder om en lækker halv kriminel dessert, som man bare glæder sig til at spise. Faktisk er jeg generelt bare vild med desserter, så når jeg kan få det til morgenmad, er det et hit! og selvom vi taler dessert er det naturligvis uden sukker, mel og for mange kulhydrater. Jeg er blevet pjattet med græsk yoghurt rørt og toppet med alverdens sunde lækkerier.

En af mine klare favoritter, som jeg selv har hittet på,  fik jeg her til morgen. Det var en Hindbær Mouse med lakrids, mørk chokolade og hakkede mandler, det smager virkelig himmelsk og så mætter det længe. Jeg synes tit jeg er sulten igen allerede 2 timer efter jeg har spist morgenmad, men det her kan holde mig kørende 🙂 Til hverdag kommer jeg det i et syltetøjs glas, det ser bare x-stra lækkert ud deri. Jeg tager det så med på arbejde, for jeg når aldrig at spise hjemmefra. Mine morgener handler mest af alt om at komme ud af døren med Karla i nogenlunde tid, og det kan ved gud være noget af en kabale, med en 2-årig i trods-alderen. Så maden indtages på jobbet, hvor jeg kan nyde den i ro og mag, sammen med den dejlige kaffe latte, serveret af min bedste kollega, Hr. Meny kaffe automat.

 Her kommer opskriften:

250 gram græsk yoghurt 10%

2 dl friske hindbær (eller hvor mange du nu vil have i, Du kan også bruge fra frost, de skal bare koges inden)

3 spsk Sukrin

50 gram mørk chokolade 75-85%

1 håndfuld mandler, hak dem evt. groft

1 spsk rå lakridspulver

Pynt med frysetørrende hindbær og kakao nips.

Sådan gør du:

Rør hindbærene i den græske yoghurt, sammen med Sukrinen. Hak mandler og chokolade groft og vend det i moussen.

Drys lakridspulver i og kør det forsigtigt rundt et par gange og voila! Pynt evt. med frysetørrende hindbær og kakao nips.

Kan spises som LCHF morgenmad eller som en lækker sund LCHF dessert.

Mange af mine LCHF ingredienser finder jeg på Lowcarb Store, en webshop fyldt med LCHF produkter.


Hvad er din yndlings morgenmad? Skriv endelig hvis du har nogle gode sunde ideer,  det behøver ikke nødvendigvis at være efter LCHF princippet. Eller måske du har en dessert, som jeg skal prøve at lave om til en sund morgenmad 🙂

Previous Post Next Post

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply Anne Kathrine Thomsen January 26, 2015 at 8:10 pm

    Når jeg har god tid en lørdag morgen, kan jeg godt lide at lave disse LCHF-pandekager:
    BASIS
    Sammen piskes:
    3 store æg (eller 4 små)
    3 dl piskefløde
    ca. 3/4 spsk fiberHUSK
    1 tsk salt
    Lad dejen hvile 10 min, for at absorbere HUSK’en. Tilsæt derefter
    50 g smeltet smør (smelt i pandekagepanden, så er den “smurt”)

    Steg som små pandekager/klatter, da de er lidt svære at vende. Servér med flydende honning og/eller bær. Der er til to personer i sådan en portion – eller måske til to dage 😉

    Denne basisopskrift kan fx tilsættes en tsk kardemomme og/eller en tsk kanel for en “juleagtig” version – rigtig lækkert!

    • Reply Sara Rosborg Lagoni January 26, 2015 at 9:13 pm

      Mmmmm…mine tænder løber i vand, lækkert du lige vil dele den med mig 😉 En skam man ikke har tid til at lave sådanne lækkerier hver morgen;-)

  • Reply Anja Christiansen January 27, 2015 at 9:06 pm

    Det er en himmelsk mundfuld

  • Reply Hjemmelavede chokoladeæg med lakrids, hindbær og citron - Snusfidus March 12, 2015 at 11:46 am

    […] Den efterfølgemde dag fik jeg besøg af min dejlig familie. Her pyntede de fine æg på brunchbordet, som også bød på sunde protein vafler og Hindbær mousse med chokolade og lakrids […]

  • Leave a Reply