mig og min snysfidus i en båd der gynger
Hverdagsglimt

I en lille båd der gynger, sidder jeg og synger…

Karlas yndlings sang er ” I en lille båd, der gynger ” med Flemming Bamse Jørgen (thi hi) ja du læste rigtigt. Den lille snusfidus, får sunget netop denne sang hver aften, inden putte-tid. Hvis det er far, der putter, er det Bamse selv på fuld udblæsning i en live version fra Youtube, fordi farmand ikke mener han kan synge. Karla synes i øvrigt det er underligt at Bamse kan synge sangen, når han ikke findes mere 😛

Hvorfor den sang? Tænker du måske… Det kommer sig af at Karla og jeg var nede ved Viborg søerne i foråret og spise en is. Ude på søen var der lille båd. Mens vi observerede båden, sang jeg stille “i en lille båd der gynger” (mine forældre havde hans CD, den lyttede jeg til som barn, og jeg har klæbehjerne, når det kommer til sangtekster, derfor kan jeg den) hehe 😀

snusfidus is hygge

Nå men jeg sang den for hende og hun sagde , igen mor, igen..

Samme aften, da hun skulle putte, sang jeg den så igen og har sunget den siden. Nu kan hun faktisk hele sangen 😛 Dog i vores version, som er : “I en lille båd der gynger, sidder mor og Karla og synger, synger om de ting der gir’ livet værdiiii, vi kan ikke gå på vandet…osv.

I går havde min mand så fødselsdag. Vi sov længe, spiste morgenmad, tog på shopping og derefter en smut i parken Borgvold, som ligger nær søerne i Viborg. Her legede vi på legepladsen med Karla, indtil vi pludselig fik en spontan ide, lad os da sejle en tur på søerne, det har  jeg faktisk ALDRIG prøvet, i de nu 11 år jeg har boet i Viborg.

Så vi legede en lille robåd og sejlede afsted…

Gæt hvad vi sang?

Vi skal altså til at sejle noget mere, det er fantastisk derude på vandet og ikke mindst være mere spontane, det er vi ALT for sjældent.

mig og karla 2 snusfidus

 

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply