Browsing Category

Sunde desserter

lchf-hindbaer-mousse
LCHF, Morgenmad & brunch, Opskrifter, Sunde desserter

Dessert til morgenmad, ja hvorfor ik?

LCHF Hindbær mousse med

choko-lakrids & mandler

Jeg elsker min morgenmad, den giver mig en god start. Jeg elsker især den slags morgenmad, der mest af alt minder om en lækker halv kriminel dessert, som man bare glæder sig til at spise. Faktisk er jeg generelt bare vild med desserter, så når jeg kan få det til morgenmad, er det et hit! og selvom vi taler dessert er det naturligvis uden sukker, mel og for mange kulhydrater. Jeg er blevet pjattet med græsk yoghurt rørt og toppet med alverdens sunde lækkerier.

En af mine klare favoritter, som jeg selv har hittet på,  fik jeg her til morgen. Det var en Hindbær Mouse med lakrids, mørk chokolade og hakkede mandler, det smager virkelig himmelsk og så mætter det længe. Jeg synes tit jeg er sulten igen allerede 2 timer efter jeg har spist morgenmad, men det her kan holde mig kørende 🙂 Til hverdag kommer jeg det i et syltetøjs glas, det ser bare x-stra lækkert ud deri. Jeg tager det så med på arbejde, for jeg når aldrig at spise hjemmefra. Mine morgener handler mest af alt om at komme ud af døren med Karla i nogenlunde tid, og det kan ved gud være noget af en kabale, med en 2-årig i trods-alderen. Så maden indtages på jobbet, hvor jeg kan nyde den i ro og mag, sammen med den dejlige kaffe latte, serveret af min bedste kollega, Hr. Meny kaffe automat.

 Her kommer opskriften:

250 gram græsk yoghurt 10%

2 dl friske hindbær (eller hvor mange du nu vil have i, Du kan også bruge fra frost, de skal bare koges inden)

3 spsk Sukrin

50 gram mørk chokolade 75-85%

1 håndfuld mandler, hak dem evt. groft

1 spsk rå lakridspulver

Pynt med frysetørrende hindbær og kakao nips.

Sådan gør du:

Rør hindbærene i den græske yoghurt, sammen med Sukrinen. Hak mandler og chokolade groft og vend det i moussen.

Drys lakridspulver i og kør det forsigtigt rundt et par gange og voila! Pynt evt. med frysetørrende hindbær og kakao nips.

Kan spises som LCHF morgenmad eller som en lækker sund LCHF dessert.

Mange af mine LCHF ingredienser finder jeg på Lowcarb Store, en webshop fyldt med LCHF produkter.


Hvad er din yndlings morgenmad? Skriv endelig hvis du har nogle gode sunde ideer,  det behøver ikke nødvendigvis at være efter LCHF princippet. Eller måske du har en dessert, som jeg skal prøve at lave om til en sund morgenmad 🙂