Browsing Category

LCHF

lowcarb foedselsdagsboller uden mel og sukker snusfidus
Bagværk, LCHF, Morgenmad & brunch, Opskrifter, Sunde desserter

Skønne lowcarb fødselsdagsboller uden mel og sukker 🍞

Til min fødselsdag for en 12 dage siden, eksperimenterede jeg med at lave nogle rigtige fødselsdagsboller uden mel, en lækker lowcarb udgave med det obligatoriske strejf af kardemomme, som kendetegner de klassiske fødselsdagsboller jeg fik som barn.

Jeg havde læst om at Pofiber (kartoffelfibre) hjælper til at give lowcarb boller en mere brød-agtig krumme a la traditionelt brød. Ofte er lowcarb brød meget svampet og ægget, men Pofiberen gør noget godt.

Jeg fandt noget Pofiber på nettet lige her www.helsehelse.dk, og så var det straks igang med fødselsdagsbolleriet (thihi) dagen efter, da det kom med posten.

Lowcarb fødselsdagsbollerne blev den bedste omgang melfri boller jeg til dato har bagt. Hold da op de blev lækre og med let sprød skorpe. De læner sig enormt meget op af de klassiske hvide fødselsdagsboller min mor lavede, bare væsentlig sundere.

lowcarb foedselsdagsbolle lowcarb boller uden mel foedselsdag

De her boller ligger pt. nummer 1 på min liste over sundt melfrit brød. Stærkt efterfulgt af mine lowcarb gulerodsboller, som jeg postede for en måneds tid siden.

Undlad evt. kardemomme i bollerne her og drys dem med sesamfrø, så er de perfekte som lowcarb burgerbolle eller madbrød.

Opskrift på lowcarb fødselsdagsboller

ca. 10 stk.

50 g blødt smør eller smeltet kokosolie
4 hele økologiske æg
4 æggehvider
2 spsk Bodylab Zero Gold eller Sukrin Gold
2 spsk Bodylab loppefrøskaller eller gul fiberhusk
1 dl affedtet mandelmel
200 gram mild ost (kan undlades, mest hvis du ønsker LCHF udgave)
2 dl pofiber
2 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
1/2 tsk kardemomme
Æg til pensling

Sådan gør du: 

Pisk alle ingredienserne sammen. Jeg bruger min røremaskine, men piskeris med dejkroge er også god. Dejen skal være så du kan forme nogle runde boller uden at de flyder ud, tilsæt da mere pofiber, til dejen er fast. Er dejen lidt tør, så bollerne går fra hinanden, tilsæt da lidt lunkent vand. Læg lowcarb bollerne på bageplade, pensel dem med æg og bag dem ved 200 grader varmluft i ca. 10 minutter eller til de er gyldne.

Lad dem køle og server med lidt smør og marmelade…. Mmmmmmm!!!

melfri foedselsdagsboller lowcarb snusfidus

 

Velbekomme og rigtig dejlig dag til dig <3

lowcarb gulerodsboller snusfidus
Bagværk, LCHF, Morgenmad & brunch, Opskrifter

Lowcarb gulerodsboller uden mel – Fyldt med proteiner & sunde fedtsyrer

Elsker du ikke hjemmebagte boller med smør?

Det gør jeg….Mmmm!!! lune boller med smør er lækkert, men jeg bliver simpelthen så oppustet af at spise den slags, så de tilhører så vidt muligt særlige lejligheder. Desuden mætter  de ikke så længe og er tilmed fyldt med tomme kalorier.  Derfor ville jeg gerne lave en lækker lowcarb udgave i påskeferien, som I også skal have gavn af.

Derfor smuttede min datter og jeg i køkkenet for at eksperimentere lidt med at lave nogle lækre proteinrige Lowcarb boller med gulerod og solsikkekerner, som både kan spises til morgen, middag og aften.

snusfidus laver lowcarb bollerAnna kjolen er naturligvis på 😛

Disse Lowcarb gulerodsboller, indholder en del æg og affedtet sesammel, som begge er ingredienser med meget højt proteinindhold. Det gør, at én gulerodsbolle, kan holde mig kørende i flere timer.

Blodsukkeret forbliver stabilt, man bliver ikke oppustet og man er mæt længe på få kalorier.

Sandheden skal dog frem, lowcarb gulrodsbollerne smager ikke som de almindelige hvide boller eller gulerodsbrud fra bageren, med en sprød krumme og det kommer de aldrig til. Det er mere svampet i konsistensen. Men men men, det er et ganske glimrende alternativ, og kommer du pålæg på, ja så minder det enormt meget om.

lowcarb gulerodsboller opskrift nybagte

Jeg testede de nybagte lune boller, med en omgang økologisk smør (rigtig smør), mager ost og sukkerfri brombærmarmelade – MUMS!!! Kan varmt anbefales.

lowcarb gulerodsboller morgenmad snusfidus

Til aften afprøvede vi dem som bolle, til en frikadelle sandwich – det blev også ganske vellykket.

lowcarb frikadelle sandwich snusfidus

Så disse lækre lowcarb gulerodsboller kan du bruge til lidt af hvert, kun fantasien sætter grænser.

Nå, nu til opskriften så du selv kan komme i sving ikk? 🙂 Værs’go!

Opskrift på Lowcarb gulerodsboller

(ca. 12 boller)

  • 7 æg
  • 1 dl skyr, græsk yoghurt eller creme fraise 9%
  • 2 store revet øko. gulerødder
  •  2,5 dl affedtet sesammel
  •  1 dl affedtet kokos mel (Bodylab)
  • 2 spsk fiber husk /loppefrøskaller (Bodylab)
  •  4 tsk bagepulver – 1tsk salt
  • 1/2 del solsikkekerner eller efter hvad du lige synes..(husk at gemme lidt til at drysse)

Sådan gør du:

Pisk alle de våde ingredienser sammen i en skål. Tilsæt revet gulerod, kerner, samt alt det tørre og rør det godt. Lad dejen hvile ca. 20 min, så fibrene kan suge væsken til sig og dejen bliver fast. Når dejen er fast nok til at stå selv på bagepladen, laver du små boller. Jeg bruger en ske, man kan ikke gøre det med fingrene.

Pensel bollerne med æg eller mælk, drys med solsikkekerner og bag dem ved 190 grader varmluft i ca. 10-15 min. (til de er gylden brune)

OBS! Tilsæt mere sesammel hvis dejen er for våd.

 

Her kan du købe ingredienserne

Loppefrøskaller og affedtet kokosmel – Bodylab.dk  (Se under deres kategori Superfoods)

Affedtet Sesammel fra Funktionelmad, fås lige her – Helsehelse.dk

lowcarb gulerodsbolle med smoer
Mmm nybagte boller med smør <3 må hvis lave dem i aften igen 🙂

Dejlig dag til dig <3

 

 

//Indeholder affiliated links//

sunde mini lagkager sukkerfri snusfidus
Bagværk, Hverdagsglimt, LCHF, Livsstil, Opskrifter, Sunde desserter

Sunde mini lagkager med masser af snask og en hilsen fra Florida

Hej alle sammen…

Beklager at jeg virkelig har hængt i bremsen, i forhold til at få skrevet her på bloggen. Men hold nu op hvor var julen bare ekstra hektisk. Vi skulle jo pakke til 2,5 måneders eventyr i Florida USA, som var kommet meget pludseligt. Min man er i flyvevåbnet og i forbindelse med at flyvevåbnet får en ny helikopter til DK og hans nye stilling, blev der befalet 2,5 månedes uddannelse i USA, med afgang den 28. december – BUM!

Vi ville ikke undvære ham næsten 3 måneder igen og da vi fik muligheden for at tage med, sagde jeg da straks JA TAK!

Var så heldig at have 11 ugers barsel tilbage fra Karla, så det kunne ikke passe meget bedre.

Så afsted med os og her er vi nu, Jacksonville Florida, USA. Da vi ankom var der sommervejr 29 grader og vi kunne lige nå nogle solskinsdage ved poolen, inden det vendte. Nu har vi mellem 10-24 grader, det skifter som vinden blæser.

Internettet har været mega langsomt, så motivationen til at skrive var ikke ret høj, hader når det tager 100 år om at loade. Men det er bedre nu heldigvis 🙂


Da vi landede i Orlando, skulle vi ud finde vores lejebil. Der var ikke flere små biler tilbage, så vi blev opgraderet – jeg klagede ikke!

cabana club snusfidus
Vi nyder hvert en sekund. Jeg føler mig enormt priviligeret at have så meget tid sammen med Karla og at jeg kan tage dagene mere eller mindre, som de kommer. Jeg bruger tiden på at træne, shoppe i de mange lækre butikker, lege med Karla, research efter lækre spisesteder, lave mad, rydde lidt op i vores lejlighed i www.cabanaclub.com, samt hygge og fælles træning med de andre super søde danske Military Wifes, som også er udstationeret med deres mænd. Jeg agerer deres personligetræner, det har vi meget sjov med som I kan se.

traening florida snusfidus
og apropos de 3 søde Military wifes, Mette, Rikke og Maria, som de hedder, så havde vi forleden, det hyggeligste kaffe-slabber-ras, hos mig, med masser af latter og sjove historier – de er virkelig humoristiske :-D.  Jeg havde forinden snakket meget om mine sunde desserter, så måtte hellere lige trylle en lækker sund dessert frem til dem. Valget faldt på min sunde bananroulade. Det kan være noget af en udfordring at finde de rette ingredienser, men det lykkedes nogenlunde. Dog har vi ingen bageplade :-/….hmmmm, så er det svært at lave. Jeg fandt i stedet på, at lave rouladen om til sunde mini lagkager, med lag af jordbær creme cheese og banan vaniljecreme. Det var væsentlig nemmere at lave små lagkage bunde på bagepapir, placeret på en rist (en rist var der heldigvis) end til en stor roulade bund :-P.

Sådan her kom de sunde mini roulader til at se ud 🙂 HAPS!

sunde mini lagkager sukkerfri snusfidus

Resultatet blev super lækkert, det er absolut ikke sidste gang jeg laver sunde mini lagkager. Elsker når det smager så syndigt, men man kan spise løs, med god samvittighed. Har du lyst til at prøve dem, har skrevet opskriften herunder.

Opskrift på sunde mini lagkager

Ca. 12 bunde = 4 mini lagkager

(OBS! du finder indkøbsliste nederst på siden)

 

Lagkage bunde

Se sund roulade opskrift (undlad kakaopulver og kakao proteinpulver i bundene, med mindre du vil lave en udgave med banan og chokolade)

 

Jordbær Creme Cheese fyld

1 pk Philadelphia Light (250 ml) alternativt Skyr eller græsk yoghurt 10%

3 spsk sukkerfri jordbærsyltetøj ( alternativt hindbær, brombær eller blåbærsyltetøj)

1 tsk ren vaniljepulver

1 stor spsk Sukrin Melis

  • Pisk det hele sammen til en lækker luftig cremet masse

 

Banan vaniljecreme

2 overmodne bananer

2 tsk ren vaniljepulver

1 spsk Sukrin melis eller Zero Melis fra Bodylab

  • Pisk det hele sammen til en cremet masse

 

Topping

Frysetørrende hindbær og revet mørk chokolade 72%

 

Sådan gør du:

Bag lagkage bundene som angivet i min opskrift på sund bananroulade. Fordel dejen som små pandekager på en bageplade beklædt med bagepapir, eller på et sliplet silikone underlag, så er de nemmere at tage af. Alternativt lav en stor bageplade og stik lagkage bundene ud efterfølgende, for et mere ensartet udseende.

Når bundene er færdig, skal de køle helt af. Fordel herefter fyldet. Først en bund, så banan vaniljecreme, og så jordbærcremen, så igen en bund osv.. forsæt indtil lagkagen har den højde du ønsker. Drys med frysetørrede og revet mørk chokolade.

Stil lagkagerne på køl en 1-2 timer, så de kan sætte sig.

Velbekomme <3

mini lagkage sund sukkerfri snusfidus

INDKØBSLISTE

  • 4 æg
  • Bagepulver
  • HUSK (loppefrøskaller)
  • 500 gram Skyr, Græsk yoghurt 10% eller flødeost
  • Sukrin Gold eller Zero Gold  ( se under deres kategori Super Foods)
  • Vaniljepulver
  • Zero melis – ( se under deres kategori Super Foods)
  • 2-3 modne bananer
  • Sukkerfri jordbærsyltetøj
  • Frysetørrede hindbær
  • Mørk chokolade 72%-85%

 

 

//Indeholder affiliate links//

sunde-cookies-med-chokolade-snusfidus
Bagværk, LCHF, Opskrifter, Søde synder

Sunde cookies med chokolade – Min helt egen opskrift 🍫🍪

Igår aftes spurgte min mand om ikke jeg ville lave noget lækkert og sundt, gerne nogle chokolade cookies.

Øøøøh normalt er det ikke to ord, der hænger sammen – sunde og cookies, men jeg besluttede mig nu alligevel for at prøve. Har en veninde som tidligere har forsøgt sig med at lave sunde cookies, de blev ret gode, så jeg måtte prøve det samme. Har leget med tanken tidligere, så nu var tiden til at lave mine helt egne cookies uden mel, smør og sukker.

Jeg rodede skabet igennem for alle mine bodylab zero produkter, som er sukker erstatninger, en del af Bodylabs egen produktserie, som de kalder Super food serien. Havde også en del  Bodylab mandel – og kokosmel, og så var det ellers igang.

Resultatet blev super godt, så synes da lige jeg vil dele Cookie opskriften med jer derude, der er rigtig mange kalorier at sparre <3

sunde-cookies-chokolade-snusfidus

Sunde cookies med chokolade opskrift – ca. 10 st

1 stang vanilje eller 2 tsk ren vaniljepulver

2 stor spsk Bodylabs kokosolie (smeltet over vandbad, må ikke være varmt)

100 g Zero Gold eller Sukrin Gold ( erstatning for brun farin)

1 æg

100 g affedtet mandel mel

100 gram havregryn

50 gram affedtet kokosmel ( kan udlades tilsæt da mere mandelmel)

5 g salt

100 g hakket sukkerfri mørk chokolade

lidt koldt vand til at samle dejen

Sådan gør du

Pisk æg og sukkererstaning. Blend havregrynene let og kom det i æggemassen. Tilsæt mandelmel, kokosmel, salt og pisk det med dejkroge, til klumperne er væk. Jeg bruger en røremaskine, da dejen er tyk. Vend chokoladestykkerne heri. Nu er dejen færdig. Tag en stor spiseskefuld dej og fordel den på en bageplade dækket med bagepapir. Dejen er lidt svær at arbejde med da den gerne vil skille. Tilsæt avt. lidt kold vand til at samle dejen med. Lav små kugler og tryk dem flade. Du får enten 10 små eller 5 store sunde cookies.

Bages ved 180 grader varmluft i ca. 10 min . Hold godt øje med dem, pludselig er de brune.

De er bløde når de er varme, så lad dem køle helt at, før du nyder dem.

Her kan du købe ingredienserne til sunde cookies:

VELBEKOMME <3

//Affiliate//

minirugbroed-med-chokolade
Bagværk, LCHF, Morgenmad & brunch, Opskrifter

Minirugbrød med chokolade (uden æg og mel) Video guide trin for trin

Lige siden det blev et hit at stoppe chokoladestykker i rugbrød, har jeg lavet dem selv, elsker dem. De er fantastiske som mellemmåltid, men iiih de kræver en pokkers masse kerner og korn, surdej og hvad ved jeg – enorm lang tilberedningstid hvis de laves fra bunden.

Men forleden faldt jeg over Bodylabs nye  Bodylab Whole & pure brødblanding, som er en brødblanding a la rugbrød, uden tilsat mel og æg. Det er en del af deres super food serie og derfor også low carb, altså lavt på kulhydrater, hvilket jeg er ret stor fan af.

body lab whole & pure_ snusfidus.dk

Jeg tænkte straks, uuuuuh de kunne garanteret være gode som minirugbrød med mørk chokolade i og så slipper dovne mig, for at skulle handle alverdens korn og kerner, det hele er jo i posen her.  Jeg købte en pose til 65 kroner (virker lidt dyrt, men prisen værd) plus alt mulig andet lækkert derindefra og forsøgte mig frem. Resultatet var intet mindre end FANTASTISK!!

NØØØØØj mine minirugbrød med chokolade, lavet på Whole & Pure brødblanding smager godt. De er både saftige, smagfulde og ja, så sætter den mørke chokolade bare prikken over I’et, som i så mange andre sammenhænge. Kan kun sige PRØV DET! De er lige så gode som kage, men samvittigheden bevares, for den smule chokolade, giver knap et udfald på blodsukkeret 😛

Mini rugbrød med chokolade – opskrift

Du skal bruge
– 1 pose Bodylab Whole & pure brødblanding ( til en portion bruges halvdelen, 500 gram)

– 40 gram flydende honning

– 40 gram olie

–  12 gram salt

– 450 ml vand

– 100 gram mørk chokolade 72%-85%

Sådan gør du
Læs på forsiden af posen, her står hvordan du skal gøre step-for-step, tilsæt så 100 gram mørk chokolade i grove stykker som vist i nedenstående video guide. Lad hvile i 2 timer og bag mini rugbrødene med chokolade i ca. 30-40 min i ovnen ved 180 grader og vupti så er der de lækreste lune minirugbrød med chokolade lige til at smovse i sig.

Her er en lille video guide, hvor i kan se min datter og jeg lave de nemme, lækre og sunde mini rugbrød med chokolade, uden mel, æg og konserveringsmidler.

OBS! filmen er filmet med den ene hånd, alt i mens min datter og jeg bager derudaf. Derfor lidt rysten og søde små fingre.

God fornøjelse – men pas på, man bliver afhængig 😛

hejmmelavet mandelsmør
LCHF, Morgenmad & brunch, Opskrifter

Hjemmelavet mandelsmør – nemt & lækkert!

Jeg er pjattet med jordnøddesmør eller Peanut Butter, som de fleste nok kalder det. Det smager vildt godt, har et hav af anvendelsesmuligheder og er et super godt fix mod usunde crawings. Har jeg lyst til noget usundt, tager jeg ofte en skefuld peanut butter og spiser den – haps! så er den værste crawing væk…..mmmmm!!

Men da forandring, som bekendt fryder, bestemte jeg mig for at prøve med en omgang hjemmelavet mandelsmør, bare så peanut butteren ikke tror den er noget og får lidt modspil på hylden :-P. Det skulle være enormt nemt at lave og det må siges at være korrekt, med stort K. Det kræver ikke de store evner i et køkken at trylle en lækker cremet mandelsmør frem og det smager rigtig godt.

Opskrift på hjemmelavet mandelsmør

Du skal bruge:

400 gram mandler

Sådan gør du:

Varm de 400 gram mandler på en bageplade i ovnen til de er gylden. Ca. 10 min ved 175 grader varmluft. Kom mandlerne i en lille minihakker. Blend mandlerne i ca. 10 minutter. Først bliver det til mel, så bliver det grynet, så klumpet det og til sidst bliver det en lækker cremet mandelsmør. Hæld det på et skoldet marmeladeglas. Holder i op til 2 uger.

Jeg bruger det som smør, på havregrød, på pandekager, i kage og smoothies. Tilsæt evt. lidt salt, det fremhæver smagen på en god måde. Du kan også tilsætte hakket mørk chokolade, det gør den bestemt ikke dårligere.

Velbekomme!

 

 

 

sund protein roulade med banan og chokolade
Bagværk, LCHF, Opskrifter, Sunde desserter

Sund roulade med banan og chokolade – Kald mig bare Sara fra Rouladegade :-)

Den sidste uge har jeg eksperimenteret med sunde kager.  Jeg har bagt hele to sunde roulader. Den ene med jordbær/hindbær og den anden med banan og chokolade, begge blev en succes i første hug – hurra!!!. Er der noget jeg elsker, så er det desserter…..Mmmmm!! Men det går jo ikke at spise kage med sukker og fedt dagligt. Derfor eksperimenterer jeg en masse,med at lave deciderede sunde kager, som man kan spise med rigtig god samvittighed. Begge mine roulader er fyldt med gode proteiner og uden tilsat sukker og mel. De er altså decideret sunde at spise og derfor ideelle som desserter, morgenmad  eller mellemmåltid, til dig der vil tabe dig, eller bare vil spise et stykke lækkert kage, med god samvittighed.

Her får du opskriften på sund roulade med banan og chokolade, den med jordbær/hindbær fortjener sit eget indlæg, det er lige på trapperne…

Sund roulade med banan & chokolade – uden sukker og mel.

Opskrift til ca. 4 personer

Du skal bruge:

3-4 æg ( delt op i hvider og blommer)

1/2 tsk bagepulver

1 spsk HUSK (ikke med top)

250 gram Skyr, Græsk yoghurt 10% eller flødeost(LCHF)

4 spsk Sukrin Gold

1 tsk Vaniljepulver

2 store spsk rå kakaopulver

2 store spsk Proteinpulver fra Bodylab med Vanilje eller chokoladesmag (kan undlades)

Fyld

4 bananer

250 gram Græsk yoghurt 10% eller Skyr ( ved LCHF udgave brug flødeskum)

Sukrin eller anden sødemiddel, til den har den rette sødme

1 spsk rå kakaopulver

50 gram Mørk chokolade uden sukker eller bare en 85% hakket fint

100 gram let ristede Hasselnøddeflager

Sådan gør du:

Pisk æggehviderne stive sammen med bagepulveret. Pisk æggeblommer med alle de øvrige ingredienser. Vend det hele forsigtig sammen. Hæld det ud på en bageplade med bagepapir på. Dejen skal være ca. 1,5 cm tyk. sprøjt evt. med lidt madolie inden for at den slipper nemt til sidst.

Bages ved 180 grader varmluft i ca. 10 minutter (hold godt øjemed den) Tag den ud og lad den køle af og falde sammen.

Mens bunden køler laver du fyldet.

Hak bananer i tern og rør dem op med yoghurt, kakaopulver, sødemiddel, hakket chokolade og ristede hasselnødde flager. Fordel det jævnt på bunden, undgå at komme helt ud til kanten og rul den sammen, ved at tage fat i bagepapiret og træk – ligesom man laver sushi, hvis du kender den teknik 🙂 Sæt den sunde roulade den i køleskabet en time, så den lige sætter sig. Inden den serveres, drysser jeg rouladen med Sukrin eller anden sukkererstatning, så den får den knasende sukker fornemmelse, man kender fra originale roulader. I den sunde roulade du ser på billedet herunder, har jeg hældt lidt chokoladesovs i, laves af smeltet chokolade og fløde der er rørt op, lækkert men ikke et must.

sund protein roulade med banan og chokoladesund_protein_roulade

Velbekomme!

Aftensmad, LCHF, Opskrifter

Sund pasta med masser af protein og fibre…Juhuuu!!!

Jeg elsker pasta. Men jeg ved også at jeg skal passe på her, for kommer nemt til at spise for meget og er der noget, der kan give mig oppustethed, luft i mavsen og sul på sidebenene, så er det pasta, ris, hvidt brød og alle den slags tomme kulhydrater (læs, hvis jeg for meget heraf.)

Der er kommet meget fokus på de hurtige/tomme kulhydrater og deres negative effekt på kroppen, hvis man får for mange. Det har udmundet i en slags kulhydrats-forskrækkelse rundt om i verden, og en række diæter har vundet stor indpas, herunder LOWCARB, DUKA, LCHF, Palæo, 2:5, Proteinrige opskrifter og mange andre, hvor man i meget grove træk, holder sig hurtige kulhydrater. Selv er jeg ret stor fan af lowcarb og LCHF opskrifter, som du finder en del af her på bloggen.

Men selvom pastaen indeholder tomme kulhydrater, så ændrer det ikke det faktum, at Pasta, brød ris osv. smager rigtig godt og er dejlig nemt tilbehør! og vi er mange, der elsker det. Jeg spiser det også med velbehag, ind i mellem, men i hverdagene søger jeg andre alternativer, så har min krop det nemlig aller bedst.

For en uges tid siden faldt jeg over et nyt spændende alternativ til pasta/spaghetti “Black Bean Spaghetti Shape”.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Black Bean Spaghetti er en nu form for sund pasta, som består 92% soya bønne protein og 8% vand. Den indeholder 45% fibre, 25% protein og 21 % jern og må derfor siges, at være noget sundere, end almindelig hvid pasta – man siger jo også at sort slanker 😛

Hvor den velkendte hvide pasta indeholder 74 gram kulhydrat pr 100 gram, der indeholder Black Bean pasta kun 15 gram, resten er protein, fibre, jern og vand.

Black Bean Pastaen har bare ligget i skuffen siden jeg købte den, men igår skulle det altså prøves af, og halli halløj, det var da et super alternativ. Synes det smagte fuldstændig som grov spaghetti og så tog det kun 5 min at koge – jeg er fan!

1530797_1405275886446653_1926271508_n

Jeg lavede min nemme og hurtige LCHF tomatsovs med bacon og kom det oven på – indrømmet det er ikke 100% lig frisk pasta, men synes det smagte som grov spaghetti, skal dog lige vænne mig til farven.

Opskrift på hurtig LCHF bacon tomatsovs (2 pers.)

2 hvidløg

1 løg

1 spk chili/hvidløgs pesto

1 spk soltørrede tomater

1 dåse flåede tomater

1 pakke bacon (alternativt kalkun bacon for low fat udgave)

1 dl fløde eller vand

Sådan gør du:

Hak bacon og løg i tern, knus hvidløg og svits det hele i en gryde. Tilsæt flåede tomater, pesto, soltørrede tomater og fløde. Lad sovsen koge sig tyk og cremet, ca. 10 min. Smag til med salt, peber og basilikum. Server oven på den sunde Black Bean Spaghetti og voila!

Jeg kan rigtig godt lide den sunde Black Bean pasta, og den har nu fået en fast plads i mit hverdags-mad-program.

By the way, så købte jeg det i Netto 🙂

 

 

 

Aftensmad, LCHF, Opskrifter

Broccolisuppe med sprød seranoskinke – Sund, nem, hurtig, billig & velsmagende!

broccolisuppe-med-bacon
Hurraaaa!!!! for opskrifter, som både smager godt, er super sunde,nemme, billige og hurtige at tilberede. Når man som jeg, har tendens til en fuldbooket kalender, så favoriserer man aftensmad, som er hurtig at tilberede. Kan maden så tilmed være både, billig, hurtig og nem at lave, ja så er det da bare win win win win win situation. Broccolisuppe er én af de opskrifter, som lever op til førnævnte, og som et ekstra plus, er den samtidig visuel flot, når den serveres – jamen er det ikke fantastisk??

I mandags skulle aftensmaden være et hurtigt overstået kapitel. Men jeg var tom for ideer, så satsede på en spirende kreativitet mens jeg handlede. Da jeg gik forbi grønt afdelingen i REMA1000, så jeg at de havde store flotte broccolibuketter til 8 kroner og vupti så fik jeg ideen til broccolisuppen. Op i kurven med broccolibuketterne. Løg, bouillon, mælk og fløde havde jeg, så skulle kun lige have 2 pakker seranoskinke for 20 kroner, så havde jeg faktisk alt jeg skulle bruge. Skal man købe alle ingredienser, vil man nok komme af med max 56 kroner, og så er der mad til 6 personer – enormt billig aftensmad hva?

Efter det lille indkøb, var det bare hjem og igang. Sådan gjorde jeg:

Opskrift på broccolisuppe med sprød Seranoskine

Til 6 personer

2 store buketter broccoli
2 pk seranoskinke
2 store løg
1 grønsagsboullionterning
lidt olie
800 ml vand
250 ml mælk eller fløde
salt og peber
Evt. Cremefraiche 9% til topping

OBS! brug fløde og cremefraiche 18% ved LCHF

Fremgangsmåde: Hak løg i tern og kær broccoli i små buketter. Svits løg gyldne i en gryde med olie, tilsæt broccoli og vand og bring i kog. Hæld evt. lidt vand fra, broccolien skal kun lige knap være dækket, hellere for lidt end for meget. Tilsæt mælk eller fløde, boullion, salt og peber og lad det simre i 10 min. I mens steger du seranoskinken sprød på en tør pande. Blend broccolisuppen med en stavblender, til den er fri for klumper. Anret i dybetallerkner, top med en spsk fuld cremefraiche og en god håndfuld sprødstegt seranoskinke.

broccolisuppe_1Broccolisuppe_med_seranoskinke

broccolisuppe_sund_nem_snusfidus

Velbekomme!

lchf_varm_kakao_sukkerfri
Hverdagsglimt, LCHF, Livsstil, Opskrifter, Sunde desserter

Varm kakao med vaniljeflødekum – En sukkerfri søndags sjælevarmer

Hvis der er noget jeg virkelig elsker, så er det søndage UDEN aftaler. Vi har altid et hav af planer, hvis vi skal nå at se både familie, venner og få nogle gode oplevelser. Så når vi en sjælden gang, har en weekend fri, hvor vi ikke skal noget som helst, så nyder jeg det i fulde drag og denne søndag var ikke en undtagelse. Jeg er lige så vild med at have en fuldbooket kalender, men da det er mere regel end undtagelsen, så er blanke sider i kalenderen ekstra kærkommen.

Kalendersiden med den 08.02.15 var altså blank, så vi skulle bare være herhjemme og hygge, Karla og jeg. Farmand sneg sig ind via Skype et par gange (genial opfindelse). Søndagens højdepunkt var varm kakao med flødeskum, det er simpelthen noget vi får for lidt. Men efter en gåtur i vores lille skov i det kedeligste gråvejr, var det eneste rigtige, en stor kop varm kakao med vaniljeflødeskum. Jeg laver selv kakaomælken og helst uden sukker, så har jeg mere samvittighed til at få en ordenlig kop,  godt med flødeskum.

Varm kakao uden sukker – mums!

Varme-kakao-hygger med min lille SnusFidus ❤️ elsker de stille søndage.. #lchf#lchfopskrift#lchfkakao#hyggestund#morogdattertid#lowcarb#sukkerfrit#sundesynder#lækkerier#varmkakao#søndagshygge#healthyfood#sødesager#fitmor
varm_kakao_lchf_sukkerfri_snusfidus

 Opskrift på varme kakao med vaniljeflødeskum:

svarer til 2 store kopper eller 4 små

  • 400 ml letmælk/sødmælk
  • 4 spsk god kakaopulver
  • 4 spsk Sukrin gold
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 30 gram revet sukkerfri mørk chokolade til drys
  • Walden farms chokoladesovs
  • Flødeskum

Varm mælken op i en gryde, den må ikke koge. Når den begynder at blive lun, tilsæt kakao og Sukrin og pisk det, til klumperne er væk, tag evt. af varmen så det ikke koger over.

Pisk fløde med vaniljepulver til en fast flødeskum. Hæld den varme kakao på glas, kom godt med vaniljeflødeskum på toppen, drys med kakao spåner, lidt Walden Farm chokoladesovs og server!

sukkerfri_varm_kakao_lchf_sund