Browsing Category

DIY

sund nutella opskrift
DIY, Livsstil, Søde synder

Sund Nutella opskrift – Sukkerfri, nem & toplækker, den bedste sunde udgave jeg har smagt!

I går havde jeg en afsindig lyst til at eksperimentere med at lave en sund Nutella.

Når jeg skriver  SUND Nutella, så er der ikke tale om en Nutella uden kalorier og som er slankende – slet ikke.

Sund Nutella er for mig, en udgave, som jeg har decideret god samvittighed over at servere for min datter, fordi den indeholde gode næringsstoffer. En udgave UDEN en masse raffineret sukker, helst intet, ingen underlige tilsætningsstoffer og naturligvis med lidt færre kalorier.

Den skal i stedet være fyldt med sunde fedtstoffer og næringstoffer. Den skal være i kategorien levende mad, ikke død og forarbejdet.

Jeg har før lavet en Nutella, hvor hovedingredienssen var dadler og kakao, men det bliver altså for sødt, indeholder liiige lidt for meget frugtsukker og giver luft i maven. Har også forsøgt med en udgave med Avocado, kokosoile og kakao, men den blev aldrig mega god i smagen.

Så jeg måtte i gang med en helt ny udgave.

Ideen til denne Nutella, kommer sig af, at jeg flere gange har lavet en mandel smør, hvor jeg har tilføjet kakao og brugt den som en slags sund Nutella. Men jeg synes den manglede den klassiske hasselnødde nougat smag.

Så jeg besluttede mig for at bytte mandlerne ud med hasselnødder, og lavede hasselnøddesmør (hvorfor har jeg ikke tænkt på det før??) og tilføjede så lidt andre lækkerier.

Den her Nutella, er uden tvivl den bedste sunde udgave jeg nogensinde har smagt og den som læner sig mest om af den rigtige Nutella.

 

Se opskriften nedenfor 🙂

 

Sund Nutella opskrift

  • 200 gram hasselnødder
  • 3 juicy dadler
  • 100 gram mørk chokolade 72% er derover
  • 1 spsk affedtet kakaopulver (Kan undlades)
  • 1/4 del økologisk fløde eller mælk

 

Rist hasselnødderne let så de bliver varme ikke brændte og lad dem lige køle lidt af. Blend dem i cirka 10 minutter i en mini-hakker, indtil de får konsistens som smør. Smelt chokoladen og hæld det i sammen med de 2 dadler, kakao og lidt fløde – Blend det hele.

Tilsæt mere fløde lidt efter lidt , mens der blendes, til Nutellaen har den ønskede konsistens – Vupti din sunde Nutella er nu klar til servering.

Kan holde op til 14 dage på køl.

 

Nutellaen er intens i chokolade smagen og med noter af hasselnødder, elsker det!

 

TIP!

Den er helt fantastisk på et stykke knækbrød eller rugbrød. Så fungerer det som en lille energibar før træning eller som en lille lækker treat i børnenes madpakke. Karla var helt vild med det.

Vi kom det også på jordbær – NAMMA NAM!

Den sunde Nutella vil helt sikkert også være forrygende på mine “Sunde protein vafler”

Kun fantasien sætter grænser 🙂

 

Kærlige Nutella-hilsner

fra mig

 

rocky road chokolade opskrift snusfidus
DIY, Opskrifter, Søde synder

Rocky Road chokolade opskrift & et undskyld fordi jeg har været så stille på bloggen

Hej alle sammen.

Jeg ved det! Jeg har ikke givet meget lyd fra mig, men nu forsøger jeg at gøre det godt igen, med en lækker opskrift på Rocky Road chokolade og naturligvis en lille forklaring <3

Nu skal du høre hvorfor jeg har været lidt stille. (Er du ligeglad med forklaringen, scroller du bare ned, der finder du chokoladen ..hehe)

Mens vi var i USA, kunne jeg bare mærke, at jeg trængte til at give helt slip på ALT hvad der hed arbejde og forpligtelse, ja selv bloggen her,  endte mad at blive parkeret (undskyld). Havde faktisk troet at jeg skulle blogge en helt masse – men nej. Jeg ville prøve at nyde 100% ikke at skulle lave noget overhovedet- for hvornår får jeg den mulighed igen? tænke tænke tænke… formegentlig aldrig.

afslapning snusfidus florida cabana club snusfidus

Så jeg holdt mig fra alt, hvad der hed arbejde, indtil c. 14 dage før vi skulle hjem, der begyndte det at krible og krable for at komme igang igen. Men tiden i fred og ro, uden stress, jag og deadlines, var fantastisk.

Jeg fandt ud af, hvad det egentlig betyder at være afslappet og i balance. Jeg har aldrig følt mig mere sund og overskudsagtig, som derovre. Ja det gør jeg faktisk endnu, trods en spirrende forkølelse, der har sat sig i kroppen :-/ (det må godt se at fise af)

Jeg fik trænet en masse derovre og i guder hvor var det tiltrængt. Den hovedpine og de spændinger, som jeg har døjet meget med, er så godt som væk.

traening snusfidus chin upsworkout snusfidus cabana club

Med det nye overskud, kom masser af nye ideer, nye tanker omkring vores familieliv fremadrette, hvad skal vi fokusere på og hvad gør os glade. Derovre fandt vi virkelig ud af, at det der giver os livskvalitet, er tiden sammen, oplevelser og udflugter, ja så længe vi bare er sammen. Så vi skyndte os at booke et sommerhus ophold I Løkken, ligesom sidste år –> Det var lykken i løkken

og planlagde en sommerferie sydpå. Bum, så er der styr på det!

Den megen tid sammen, fik os til at fokusere på, at vi herhjemme, skal være bedre til at prioritere familietid, hvor det bare er os 3 eller bare lidt mor og far tid. Vi skal være bedre til at smutte ud i skoven, tage i Galandia, i biffen, på hotelophold, på kanotur eller hvad det nu måtte være. Karla er så stor nu, at flere døre åbner sig og det skal vi udnytte.

morgenmad hygge snusfidussnusfidus far karla

Ofte har vi været slemme til at nedprioritere sådanne ting, for at renovere hus, arbejde, ordne have, besøge familie og venner, og ikke mindst for at spare penegene. Det skal ved gud også passes, vi elsker også disse ting… meeen lidt mere egoistiske skal vi blive.

Det har været hårdt at komme hjem og igang, for vi har lagt ud med 220 i timen. Igang på arbejde, se en masse familie og venner for at fortælle om turen, Polterabend for en dejlig veninde, følge op på alt det forsømte i huset, igang med zumba, træning, og så skulle jeg igang med POMPdeLUX salget og meget mere…

Elsker at der er drøn på, men jeg vil huske det vi lovede hinanden. At det er ok at have travlt, så længe vi husker at trække stikket og prioriterer tid sammen som familie.

Nu jeg har ligget på den lade side med at skrive her på bloggen, får I som kompensation, en rigtig lækker opskrift på Rocky Road Chokolade, en rigtig amerikansk klassiker som ligner en million i slikskålen, men som ikke tager mere 10 minutter at lave.

rocky road chokolade moerk snusfidus

Rocky Road chokolade – opskrift

  • 200 gram chokolade ( jeg elsker mørk 72-75% eller hvid, men tag din yndlings)
  • En stor hånd fuld Pistacie nødder eller mandler
  • 2 Twix (hakke i grove stykker)
  • Mini skumfiduser (eller klip nogle store skumfiduser i små stykker)
  • Frysetørrede bær – fx hindbær eller jordbær

Sådan gør du:

Hak nødderne grift og bland med skumfiduser + Twix. Smelt chokoladen og hæld det udover. Lad det hele størkne på køl og skær i store grove brud – Din Hjemmelavede Rocky Road er nu klar til at blive serveret.

Rocky Road chokolade brud, kan laves akkurat som du lyster. Brug Marsbarer, Snickers, M&M’s og vælt det til i din yndlings chokolade. MUMS!

Kun fantasien sætter grænser.

hvid rocky road chokolade snusfidus opskrift opskrift rocky road chokolade snusfidus

Vil du have flere opskrifter på hjemmelavet chokolade, kan jeg anbefale mit indlæg med hjemmelavede chokolade

Rigtig dejlig dag til dig <3

 

 

 

lav selv chokolade julekalender snusfidus.dk
DIY, Fiduser, Hverdagsglimt

DIY chokolade julekalender

Nu er den snart den 1. december og traditionen tro er det tid til åbne de små låger i chokolade julekalenderen. Karla er 3 år, ELSKER mørk chokolade og er virkelig med på julelegene, hun glæder sig til at guffe en masse chokolade.

chokolade snusfidus chokolade tyv snusfidus

Personligt er jeg ikke meget for købe chokolade julekalendere, synes chokoladen smager dårligt. Og i mange tilfælde er det slet ikke rigtig chokolade der er i, men i stedet Vekao.

Derfor har jeg i år besluttet mig for selv at lave en chokoladekalender, med lækker mørk kvalitets chokolade, både en til lille Karla og en til manden.

Jeg søgte lidt rundt på nettet for at finde en DIY julekalender til chokolade. Jeg kunne naturligvis bare købe en billig kalender, tage chokoladen ud og fyldenyt i, men vil gerne at den ikke har været åben 🙂

Jeg fandt en ret smart og sød løsning på webshoppen  www.bagebixen.dk. Her kan man købe en DIY chokolade julekalender, som inkluderer en silikoneform, som giver de fineste små chokolader og en fin papkalender, med en lille kasse inden i, hvor der er plads til chokoladerne eller fx små vingummiposer, en småkage, konfekt eller hvad man nu vil komme i.  Så det eneste man skal, er at smelte chokoladen over vandbad, hælde det i formene, lade dem størkne og lægge dem i små rum i julekalenderen… ja eller man kan nøjes med bare at komme små hjemmelavede lækkerier i, DIY kalenderen fås også uden chokolade silikoneformen.

diy chokolade julekanlender snusfidus 2 diy chokolade julekalender form snusfidus

chokolade til diy julekalender snusfidus diy chokolade julekalender snusfidus

PS. Har en veninde der gået meget op i økologi, og hun har haft rigtig svært ved at finde en økologisk chokolade julekalender, ja faktisk fandt hun slet ikke nogen. Så det her er også en ideel løsning, tænker jeg, hvis man søger den økologiske chokolade.

 

diy chokolade julekalender snusfiduslav selv chokolade julekalender snusfidus

Rigtig dejlig glædelig december, når vi kommer der til lige om lidt… <3

Hjemmelavet body scrub sukker mynte agurk snusfidus
DIY, Fiduser

Hjemmelavet Body Scrub med sukker, mynte & agurk

Jeg elsker at skrubbe min hud med en god Body Scrub, nogle gange køber jeg dem, andre gange laver jeg dem selv, af alt godt fra køkkenet. Jeg bruger en Body Scrub cirka en gang i ugen, elsker det! Huden føles så dejlig sund og blød bagefter.

Det sker også at jeg laver body scrubs, som jeg forærer  i værtindegave, julegave osv.   Enhver kvinde elsker da den slags, gør I ik? Jeg gør:-) Jeg er pjattet med hjemmelavede gaver. Elsker at få noget personligt, som nogen har brugt tid og kræfter på. Der er efterhånden så langt i mellem ting, der er lavet fra bunden og breve, der er skrevet i hånden,  så synes det er vildt lækkert med lidt hjemmegjort. Og man kan jo let få det til at ligne en million, hvis bare man pakker det pænt ind.

Min favorit hjemmelavet Body Scrub lige nu,  er med mynte og agurk. Jeg har friske mynteblade i haven, og synes det er liiidt hyggeligt at kunne tilføje lidt urter af egen avl. Og så smager den faktisk godt i te og på pandekager – ja du læste rigtigt 😛 Den kan både bruges på kroppen, men også spises..

Opskrift på hjemmelavet Body Scrub med mynte & agurk

  • ½ dl økologisk rørsukker
  • 2 spsk koldpresset jomfru olivenolie
  • 2 spsk økologisk Kokosolie
  • 1 håndfuld mynteblade
  • 40 gram øko. agurk med skræl

Blend mynteblade og agurken i en blender. Det skal bare lige hakkes, ikke blive til en tynd vandet masse. Rør det sammen med resten af ingredienserne, kom på rene glas og vupti, så har du den lækreste Body Scrub med mynte & agurk! Lige til at skrubbe dig i, og lige til at spise :-p

 

Prøv også min hjemmelavede lip scrub med jordbær <3

hjemmelavede_chokoladeæg
DIY, Hverdagsglimt, Opskrifter, Søde synder

Forårs kreationer og hjemmelavede chokoladeæg med lakrids, hindbær og citron

I fredags var jeg i total påskestemning. Hele hytten skulle have en påske make over, selvom der  godt nok er et par dage til højtiden. Men for mig, er det at pynte til påske, det samme som at byde foråret velkommen. Så jeg gik i krig med at plante påskeliljer og hyacinter i nogle potter, til udendørs brug og fandt nogle fine grene med små skud, til at pynte med indenfor.
11032850_1408828896096966_673147551_nIMG_5182 - KopiIMG_4999
Mens jeg gik der og var påske kreativ, fik jeg afsindig lyst til at fremtrylle nogle lækre hjemmelavede chokoladeæg. Eller rettere, jeg havde som altid lyst til chokolade og var i påskestemning, så hvad ellers end chokolade påskeæg? Så da jeg var færdig, var det af med have-handskerne og på med forklædet.

Opskrift på hjemmelavede chokoladeæg:

  • 200 gram mørk chokolade 72-86% (med eller uden sukker)
  • 1 dl fløde
  • 4 spsk lakridspulver
  • 4 spk frysetørrede hindbær
  • 1 dl flormelis
  • Gul frugt farve
  • Skal fra en revet økologisk citron

Sådan gør du:
Smelt den mørke chokolade over vandbad, tilsæt fløden lige så langsomt og pisk det hurtigt i chokolademassen. Lad det køle i 2 timer eller til massen er fast. Tag en teske og skrab chokolademasse op i hånden og form som æg. Det er udfordrende, da chokoladen smelter i hænderne, så det er med at være hurtig. Tril æggene i den smag du ønsker.

Jeg brugte frystørrede hindbær som var malet til støv til pink udgave. Lakridpulver til den brune og flormelis vendt med en tsk citronskal og 3 dråber gul frugt farve, til den fine lysegule.

hjemmelavede_chokoladeæg

Den efterfølgemde dag fik jeg besøg af min dejlig familie. Her pyntede de fine chokoladeæg på brunchbordet, som også bød på sunde protein vafler og Hindbær mousse med chokolade og lakrids

11049188_1570874213192464_199441795_n

De hjemmelavede chokoladeæg er enormt nemme at lave og de smager afsindig godt 🙂 og så kan de kan jo laves både med og uden sukker. Ved sukkerfri, undlader du jo bare at trille i formelis, de andre varianter er uden sukker.

By the way, ALT på bordet blev spist, gæsterne var fan, selvom det var ren sundhed… næsten i hvertfald, flormelissen omkring citron æggene, var hvis den eneste synder, som sad med til bords.

11023136_799882393420442_526155937_n
DIY

DIY Lip Scrub med jorbærsmag = lækre bløde læber

I weekenden var jeg til 35 års fødselsdag hos min dejlige veninde Anja. Det blev en mega sjov aften, hvor der ikke blev lagt fingre i mellem. 13 kvinder, der bare var fulde af sjove anekdoter og god humor.

Fødselaren, Anja, er én af de kvinder, som bare altid dukker op med de fineste værtinde og fødselsdagsgaver. Altså hun formår, at få to øl og en pose karameller til at ligne en million. Man bliver naturligvis glad for hendes gaver, men ofte er det faktisk hendes lækre indpakning og flotte kort, der imponerer mig mest. Hun har bare øje for den slags. Det er faktisk også hende, der har hjulpet med alt det grafiske her på bloggen, men det er en anden snak 😛

Lørdag stod den altså på fødselsdagsfest. Jeg havde forinden sendt hende en gave på selve dagen hun fyldte år. Her brugte jeg www.sendentanke.dk , hvorfra jeg sendte et gavekort på sms inklusiv en sød personlig besked, synes det er lidt smart. Hun er pige som er total med på beatet og innovativ, så hendes gave skulle være ligeså. Men syntes altså hun skulle have noget mere, og nu ville jeg være kreativ.

Så jeg sprang i mit kreative DIY hjørne og tryllede en lille lækker jordbær lip scrub frem til hende, tog ikke mere end 5 minutter. Den er perfekt til at fjerne tørhed på læberne, så de bliver bløde og fine, og så smager den ret godt, lige til at spise.  Når man har peelet læberne, så slikker man sig bare om munden, smart ik? Det smager af jordbær slik og er 100% naturlig.

DIY Lip Scrub Opskrift

Jeg brugte:

1 lille plastik bøtte fra Søsterne Grene til 1 kr

1 spsk økologisk kokosolie uden smag ( du kan bruge med, så smager det bare af kokos)

1 spsk økologisk rørsukker

2 dråber rød frugt farve

2 tsk pulveriserede frysetørrede jordbær

1 printet mærke “Foxy” fundet på nettet

En skål

1 spiseske

Sådan gør du:

Smelt kokosoilen i skålen over vandbad, tilsæt sukker, jordbær pulveret og frugtfarve. Rør det rundt til sukkeret har suget farven til sig. Farven hæfter sig ved sukkeret, det kan ikke blande sig med olien. Det giver en flot effekt når det størkner. Hæld det i en beholder og sæt det i køleskabet i 10 min til det er størknet. Sæt evt. et lille klistermærke på der passer i størrelsen.

DIY_lip_scrub_jordbær

Når du skal bruge det, skal det lige varmes op med en finger, da konsistensene er fast.  Tag en lille smule lip scrub, peel læberne. Undlad at tørre olien af, den fungere som læbepomade.

DIY Lip Scrub – inden det er størknet
diy_lip_scrub_opskrift

 

 

 

 

DIY, Hverdagsglimt, Livsstil, Opskrifter

Sne, hygge og semi hjemmelavede chokolader

Sikke en dejlig weekend. Sneen har dalet ned og jeg elsker sne, hvis der samtidig er frost, som sørger for at det ikke bliver til sjap. Alt bliver bare så smukt herude. Som I kan se har vi stråtag og det er bare så fint med den snehvide dyne – ren landidyl. Lige så fint er det, når træerne i alléen er hvide af frost, det er helt eventyrs agtigt at køre igennem. Det er jo vores første vinter herude, så jeg kan ikke lade være med at være vildt begejstret og tager det ene billede efter det andet – er pjattet med det her sted:-)

landidyl_snusfidus_dksne_alle_snusfidus
Udover at være betaget af sne, har vi i weekenden haft besøg af bedste forældre, venner og veninder, bygget snemand, rent rundt i nattøj en hel dag, danset zumba og lavet de lækreste hjemmelavede chokolader. Og i sær sidst nævnte, kræver lidt ekstra opmærksomhed på bloggen, for det er simpelthen et MUST TRY, hvis ikke du har prøvet det før. Jeg har længe haft nogle små chokoladeforme liggende som jeg ikke har fået brugt, så nu skulle det være. Karla og jeg købte en ordenlig omgang mørk chokolade 85%, noget der minder om 600 gram og så legede vi ellers to små chocolatierer. Det var vildt hyggeligt og vi havde mildest talt chokolade ud over det hele ( dog ikke det værste af smurt ind i).

Vi lavede forskellige chokolade varianter. Det blev til chokolade med lakrids, chili og hindbær, formet som hjerte-slikkepinde, blomster, bamser og chokolade brud.
DIY_hjemmelavet_chokoladediy_chokolade

 Opskrift på semi hjemmelavede chokolader

– kalder det semi, da chokoladen jo ikke er hjemmelavet.

Chokolade med chili:

200 gram god mørk chokolade 70-85%

1 spsk chilipulver

Chokolade med lakrids:

200 gram chokolade 70 – 85%

1 spsk lakridspulver fra Urtekram (uden sukker, ikke lakridsrodpulver)

Chokolade med hindbær:

200 gram god mørk chokolade 70-85%

2 spsk frystørrede hindbær

Sådan gør du: 

Smelt chokoladen over vandbad, tilsæt smag, hæld på forme, eller på bagepapir og sæt i køleskabet i minimum 1 time.

Du kan lave et hav af varianter, fx med saltede mandler, kokos, stykker af daim, friske blåbær, skal af økologisk appelsin osv. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Jeg har brugte nogle af chokoladerne som værtindegave lørdag aften, hvor vi var inviteret hjem til nogle gode venner for at spise.
DIY chokoladegave

Resten af chokoladen er blevet spist af de mange besøgende og os selv, ja nok mest os selv, for både Karla og jeg har et stort chokolade hjerte 😛

chokolade hjerte

DIY, Livsstil

DIY Projekter – Fra flåede tomater & kokosmælk, til kreativt DIY på 5 min.

Genbrug af konservesdåser

Jeg er KÆMPE fan af genbrug. Vi smider et hav af dåser, krukker og æsker i skraldespanden, som sagtens kan genbruges til kreative DIY projekter, hvis man er lidt opfindsom. Jeg har i en periode samlet på konservesdåser fra flåede tomater og kokosmælk, med henblik på at genbruge dem til en masse sjove DIY projekter. I går aftes havde jeg en spontan lyst til at være kreativ. Klokken var mange, så det skulle ikke tage lang tid. Jeg fandt nogle stickers som jeg havde liggende, købt i Søsterne Grene og så gik jeg ellers igang. Indenfor 5 minutter havde jeg en fin blyant holder til mit skrivebord, krydderurte potte, lysestage, makeup-pensel-holder og opbevaringskrukke til mine Cafe latte skeer – kun fantasien, der sætter grænser. Jeg har set folk lave alt fra lamper til vaser, hylder og meget mere. Her ser I mit hurtige bud på hvad konservesdåserne kan genbruges til – det var både nemt og hurtigt, lige som jeg kan li’ det.

Resultat af DIY projekt med konservesdåser
diy_projekter_opbevaring

Diy_projekter_snusfidus_blog

_diy_projekter_lysestage

DIY Lysestagen og makup-pensel-holder, har jeg fyldt med 1/3 del ris, så det kan stå selv.

DIY Værtinde gave
Tænker at man sagtens kunne sætte en lille blomst i en dåse, komme en sød sticker på, pakke den ind i celofan og vupti, så har man en super sød værtinde-gave, med omtanke for miljøet.

Har du en god ide til DIY projekter med konservesdåser? Så skriv endelig en kommentar herunder:-)