snusfidus_blog_jeg_undrer_mig
Hverdagsglimt, Livsstil

25 ting jeg undrer mig over – dybe spørgsmål fra en blondines perspektiv :-P

I en uge besluttede jeg mig for at skrive alle de ting ned, jeg kom til at undre mig over.

Her er resultatet:

  1. Hvorfor smager ens frikadeller og kødsovs altid ens, uanset hvad man gør?
  2. Hvorfor er ens dyne meget blødere, tungere og større om morgenen?
  3. Hvad har endeskiven på en tomat gjort, siden den altid skal spises først og aldrig fortjener at komme i salaten?
  4. Hvad har skorpen gjort på franskbrød, i sær i en restaurant buffet? Siden den skæres fra
  5. Hvorfor er op af bakke og ned af bakke lige skidt?
  6. Uhumsk betyder ulækkert, men humsk betyder?
  7. Hvad er det modsatte af tørstig? Læsket ? hvem bruger det ord? 😛
  8. Hvorfor er det, at dem (læs mig) der aldrig bestiller pomfritter, fordi de er så herrens frelste, altid skal smage de andres, som det første når pomfritterne rammer bordet??
  9. Hvorfor ser de andres madbestilling altid bedre ud end ens egen?
  10. Hvorfor mangler man altid den ene strømpe i et par? Hvem er det der stjæler den anden?
  11. Hvorfor forsvinder hårelastikker og spænder hurtigere, end noget andet i verden?
  12. Hvem er det der roder ens ledninger sammen bag fjernsynet, når nu man aldrig selv piller ved dem?
  13. Hvorfor når man (læs mig) aldrig at drikke en kop kaffe, mens det hele er perfekt tempereret? Enten er den brandvarm, lunken eller kold.
  14. Hvorfor drejes selen altid i en autostol, og den er ikke til at rette ud.  Det samme gælder  for så vidt BH-stropper.
  15. Hvorfor overhaler folk, når de alligevel bare trække ind foran for at sætte farten ned – VIDERE!! eller bliv omme bagved.
  16. Hvorfor siger folk, måske, måske ikke? Det ligger da i ordet at det er 50/50, det kan IKKE gradbøjes 😛
  17. Hvordan kan ordet “sgu” gå fra at være et bandeord til at være et almindelig ord – det er sgu da underligt. Hvem bestemmer det??
  18. Hvorfor lader folk skiltet fra planteskolen sidde på æbletræet, busken og blomsterne ude, som inde, selvom de er falmet til uigenkendelighed?
  19. Hvorfor virker folk med briller klogere?
  20. Hvem har valgt formen på hjerte og stjerne symbolerne? De ser jo slet ikke sådan ud i virkeligheden.
  21. Tæller får mennesker, for at falde i søvn?
  22. Hvorfor har man konsekvent åben mund når man lægger mascara på?
  23. Hvorfor er der ikke flere synske, der vinder i lotto?
  24. Hvorfor kan man vade rundt i petit badetøj foran hele verden når bare det er mere en 25 grader, mens det vil skabe stor forargelse når det er koldt?
  25. Det er sødt når børn slår en kæmpe prut, men hvis en voksen gør – no no no!! Ved hvilken alder skiller det?

snusfidus_25_ting_der_undrer_mig

Hvad undrer du dig over?

 

Previous Post Next Post

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply Jeanette March 28, 2015 at 3:07 pm

    Hvorfor sidder man ned om dagen, når man om aftenen sidder oppe?

  • Leave a Reply