mine efteraars must haves 2015 snusfidus
Must Haves

2015 efterår & vinter must haves – 7 ting jeg ikke kan leve uden i år :-)

Prrrr…uuuh, synes det begynder at blive rigtig råkoldt udenfor, synes I ikke? Efteråret er kommet og inden længe er det jul og vintertid.

Synes nu faktisk det er lidt hyggeligt med efterår, vi hygger meget mere herhjemme, flere stearinlys er tændt, mere hjemmebag og en dejlig masse te, hjemmelavet varm kakao og kaffe latte.

Det varer ikke længe før jeg skal have fundet nogle nye varme hjemmefutter, varme sokker og så er det snart tid til at springe i mit nye dejlige Kari Traa ski-undertøj. Så er jeg rigtig klar til at tulle rundt herhjemme efter arbejde, i weekenderne, eller klar til en tur på kælkebakken uden at fryse til is.

På mit billede ovenfor, kan i se det Kari Traa ski-undertøj jeg har fået fingre i. Plejer at bruge et sæt fra Helly Hansen, men det er ved at være slidt og out dated.  Min veninde Susanne driver webshoppen workoutshop.dk, hvor de sælger det fine Kari Traa ski-undertøj, og det er der jeg har fundet mit nye sæt. Der er et væld af udgaver, men jeg var pjattet med det her i blå.

Susanne er altid så sød til liiiige at vise mig det sidste nye, og så falder jeg jo i…hehehe. Men hallo, det er da også få fedt, ik? Det er noget med at det faktisk kan bruges året rundt. Hun siger det også er genialt som løbetøj, endnu en grund til at begynde at løbe :-). Det er lavet i noget, der hedder Merinould, som både kan holde dig kølig og varm, afhængig af årstid – det er smart, og så er det jo samtidig ret flot WIN WIN WIN!

Jeg har fået det med 20% rabat og det kan man faktisk få igen idag tirsdag den 20. okt og onsdag den 21. okt. hvor de igen har en Kari Traa kampagne, med 20% på alt fra det mærke. Rabatkoden er denne her.

kari traa 20% rabat snusfidus

Så fik hun lige lidt reklame her på bloggen, men hey! Når det er noget så fint, viser jeg det hjertens gerne frem, i sær når nu jeg selv har købt det. Der er rigtig meget fedt ski-undertøj, huer og luffer fra Kari Traa derinde, smut selv ind og se her

Efterår og vinter er rigtig hyggeligt. I sær lige nu med de fine græskar lanterner alle steder og snart julelys og pynt. Men det er også højsæson for snue og træthed, når kulde og mørke tager over ( lød helt dommedags agtigt..hehe). Men jeg synes saftsuseme jeg har taget min tørn allerede, hvad forkølelse angår. Så nu tager jeg mine forholdsregler!

Jeg skal have fat i en god udrensende te, kosttilskud med D-vitamin, nu man ikke får så meget sol, og så ind med mine gode MK olier, så må vi se ikke det kan holde det værste for døren. I tasken skal jeg altid have en god multi salve/balm, det er simpelthen blevet et must.

Er begyndt at døje med enormt tørre læber og revner i mundvigen. Men så prøvede jeg for nyligt Ecooking multi balm, den formåede at fjerne de revner jeg har haft i mundvigen i 4 uger.

                                                                           Før og efter
sår_munden_snusfiduslaeber snusfidus

Troede det var et forkølelsessår og fik den ene lægeordinerede salve efter den anden, men intet hjalp. Så prøvede jeg tilfældigvis en Økologisk MultiBalm fra Ecooking, fordi den var med i et økologisk Ecooking rejsekit jeg havde købt på bodygirl.dk, og den var godt nok effektiv. Tog det på fordi mine læber var lidt tørre, havde ikke regnet med at det ville fjerne såret. Brugte det i 2 dage og vupti, så var såret helet. Tro mig, den virker sgu! Så den bor i min taske fra nu af.

Tror også jeg skal have lavet mig en ordenlig omgang ingefær shots, som jeg lige kan tage hver morgen, sammen med olien, det skulle være så godt. Nogle af jer der bruger det?

Har drukket det nogle gange før i forbindelse med forkølelse, som en te, men nu vil jeg prøve en mere koncentreret udgave.

Her får I links til mine ønsker, køb og must haves fra ovenstående billede.

  • Kari Traa ski-undertøj her

  • Lækre Kari Traa vinter sokker her

  • Pukka the fås hos Helsebixen.dk

  • MK olie fås her 

  • D-vitamin fås her

  • Den skønne Ecooking Multi Balm fås her

  • Sælskinds futter fås her

 

Hvad er jeres efterårs must haves, hvis I har nogle??? Måske jeg kan blive inspireret lidt 🙂

 

//indeholder affiliated links//

 

 

 

 

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply